Rodchakra (Muladhara): grounding, tryghed og ro i kroppen
Monica MikkelsenDel blog
Der er noget særligt ved den måde kroppen føles på, når man endelig lander.
Ikke mentalt, ikke logisk; men helt nede i den dybe del af kroppen, hvor alt bliver stille for et øjeblik.
Den følelse har meget med rodchakraet at gøre.
Rodchakraet er kroppens hjemsted.
Det sted hvor du trækker vejret helt ned.
Det sted hvor du kan mærke dine egne grænser.
Og det sted hvor kroppen fortæller dig: “Du er her. Du må gerne være her.”
Det er ofte her vi længes efter at komme tilbage til, når vi føler os pressede, urolige eller overbelastede.
Rodchakraet viser sig i den måde kroppen bærer dig på
Rodchakraet sidder fysisk omkring halebenet og bækkenet.
Men det viser sig i hele din måde at være i kroppen på:
☾ måden dine fødder rammer gulvet
☾ dit tempo, når du går
☾ spændingen i dine hofter
☾ vejrtrækningen, når du prøver at slappe af
☾ følelsen af at høre til i dig selv
Når rodchakraet er stærkt, føles kroppen mere som et hjem end en byrde.
Du trækker vejret dybere, du reagerer mindre på støj, du bliver ikke så nemt væltet af stemninger, og du falder hurtigere til ro.
Når rodchakraet er presset, føles kroppen rastløs, tyndslidt, “oppe i hovedet” - eller som om du ikke helt kan mærke dig selv.
Hvorfor rodchakraet er så påvirkeligt
Rodchakraet reagerer på alt, der handler om tryghed og stabilitet.
Ikke kun økonomi eller bolig.
Men også relationer, usikkerhed, følelsen af at skulle klare alt selv, ansvar, barndomsbagage, gamle mønstre.
Alle de ting, vi ikke lige får taget fat på, sætter sig tit her.
Det er her, kroppen bærer:
☾ stress der har ligget længe
☾ perioder med for meget ansvar
☾ dybe følelser du har været alene med
☾ frygten for at falde sammen, hvis du giver slip
☾ oplevelsen af ikke at være støttet
Det er derfor healing kan føles så stærkt her; det er som om kroppen får lov til at synke ned i noget, der holder.
Sådan mærker jeg rodchakraet, når jeg healer
Når jeg arbejder med rodchakraet, sker der næsten altid en tydelig forandring i kroppen.
Det føles som:
☾ tyngde (på den trygge måde)
☾ varme der starter nede i bækkenet
☾ benene bliver “tungere” og mere til stede
☾ vejrtrækningen bliver langsommere af sig selv
☾ kroppen giver slip på en spænding, du ikke vidste du holdt
For mange føles det som første gang på længe, at de står på jorden igen; både indeni og udenpå.
"Når rodchakraet åbner, lander vi i en version af os selv, vi har savnet og en del bliver emotionelle efter en healing pga det"
Når rodchakraet begynder at slippe
Når rodchakraet får lov til at åbne, sker der noget i hele kroppen:
☾ tankerne falder på plads
☾ kroppen slipper det konstante alarmberedskab
☾ man føler sig mere “hel”
☾ man bliver roligere uden at blive flad
☾ man står tydeligere i sig selv
Det er den slags forandring, man ikke kan tænke sig til.
Man mærker den.
Og det er grunden til, at rodchakraet er det chakra, jeg oftest arbejder i som det første; fordi alt andet bliver lettere, når kroppen kommer hjem.

Når du er klar til at arbejde med din grounding
Du behøver ikke kunne mærke dit rodchakra for at arbejde med det.
Du skal bare kunne mærke dig selv; eller føle, at du gerne vil det.
Reiki healing hjælper kroppen med at finde tilbage til den tyngde og ro, der ligger under alle lagene af tempo, krav, støj og forventninger.
Jeg kan hjælpe gennem:
☾ Reiki Healing i mit hjemmestudie i Farum
☾ Fjernhealing, hvor du ligger hjemme i dine egne omgivelser
Rodchakraet er det sted, hvor healing ofte føles mest fysisk.
Hvis du længes efter ro, grounding eller følelsen af at stå i dig selv, er det her, vi starter.
Jeg er Monica Mikkelsen; din Reiki Healer samt founder af Healingstudio.dk, hvor jeg hjælper mennesker - måske som dig - med at mærke kroppen igen, finde tryghed og fjerne blokeringen i energien, så du kan heale.
