Reiki og depression – når energien finder vej hjem

Reiki og depression – når energien finder vej hjem

Monica Mikkelsen

Da jeg første gang mærkede depressionen i kroppen, føltes det som at gå gennem tåge. Alt var fladt. Jeg var træt, selv når jeg vågnede. Det var, som om mit bryst var lukket, og hjertet havde glemt rytmen. Jeg havde ingen mening, ingen retning; bare den her stille tanke, der viskede: hvad er pointen?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider mere end 300 millioner mennesker på verdensplan af depression. Det er ikke bare en psykisk tilstand, men også en fysisk: nervesystemet låser, kroppen mister evnen til at restituere, og stresshormonet kortisol bliver kronisk forhøjet. Vores krop glemmer ganske enkelt, hvordan det føles at være tryg.

Det var dér, jeg fandt Reiki – eller måske fandt Reiki mig.


Da energien vågnede

Jeg husker mit første møde med Reiki tydeligt. Jeg havde tilmeldt mig Reiki 1 hos Manja (min Reiki mester), og hele henedes væsen, måde at være på og lære fra sig; gjor mig tryg rolig og som en del af noget større. Her var der plads til mig. Det var som om min krop huskede noget, jeg havde glemt: at jeg stadig var i live og havde et formål. 

Rent biologisk giver det mening. Når vi modtager Reiki, går kroppen i det, forskningen kalder rest and digest – den parasympatiske tilstand, hvor vagusnerven aktiveres, blodtrykket falder, og musklerne slipper. Hjernen begynder at udskille oxytocin, det samme hormon der frigives, når vi føler os trygge og elskede. I den tilstand kan helingen begynde.

Men Reiki handler ikke kun om fysiologi. Det handler også om energi – og om at huske, at vi ikke står alene i universet. Vi kan altid hente spirituel støtte. De vil så gerne hjælpe :-) 


Når hænderne bliver intuitive

Efter min Reiki 1-indvielse begyndte der at ske noget nyt. Når jeg lagde hænderne på et menneske, så jeg billeder. Små glimt. Nogle gange et symbol. Nogle gange et ord foran mine øjne. Andre gange en farve. Det føltes ikke fremmed eller uhyggeligt – bare naturligt. Som om der var nogen, der talte et sprog, jeg pludselig kunne forstå.

Jeg begyndte at mærke, at der er en anden dimension. Et åndeligt felt, som altid har været her, men som vi sjældent sanser, fordi vi - og vores miljø - larmer for meget. Når nervesystemet falder til ro, åbner der sig et rum af stilhed – og i den stilhed findes kommunikation. Ikke nødvendigvis med ord, men gennem energi, lys og følelse.

Nogle kalder det klarsyn (clairvoyance), andre intuition. For mig føles det bare som forbindelse. Jeg tror, alle kan nå dertil – ligesom alle kan lære at tegne. Nogle har talent fra starten, men alle kan udvikle det med øvelse.


Når kroppen svarer igen

Jeg ser ofte, hvordan klientens krop begynder at “tale”, når energien flyder. Maven rumler, skuldrene falder ned, tårer triller lydløst. En klient sagde engang efter en session: “Jeg føler mig så meget lettere.
Så enkelt, og så præcist.

Set gennem biologien betyder det, at kroppen slipper sin fight-or-flight-tilstand. Når den parasympatiske del af nervesystemet tager over, falder kortisolniveauet, immunsystemet styrkes, og kroppen udskiller dopamin – hormonet for motivation og glæde. Det er derfor mange beskriver en følelse af klarhed, efter de har ligget på briksen.

 

Your body is a healing machine; listen to it.

 


Hvad forskningen viser

Reiki er stadig under udforskning, men flere studier peger på markante effekter:

Reiki hjælper mod udbrændthed og stress.
Ifølge Center for Reiki Research reducerer Reiki den sympatiske nervesystems aktivitet og fremmer dyb afslapning hos mennesker med Burnout Syndrome.

Reiki kan lindre symptomer på depression.
En undersøgelse i Alternate Therapies in Health and Medicine viste, at patienter, der modtog regelmæssig Reiki, oplevede en signifikant reduktion i psykisk stress og depressive symptomer – og effekten holdt i op til et år efter forløbet.

Reiki kan støtte kirurgiske patienter.
Den amerikanske healer Julie Motz udførte Reiki under hjerteoperationer sammen med Dr. Mehmet Oz. Hendes patienter viste lavere grad af postoperativ depression end kontrolgruppen.

Disse studier peger på, at Reiki kan være et effektivt supplement – ikke en erstatning, selvfølgelig – til traditionel behandling.


At lære at mærke igen

Reiki fjernede ikke min depression fra den ene dag til den anden. Men det lærte mig at mærke. Først kroppen. Så åndedrættet. Så sjælen. Og langsomt forstod jeg, at healing ikke handler om at fjerne noget mørkt; men om at tænde et lys derinde, hvor man troede, alt var slukket.

I dag, når jeg healer andre, mærker jeg det samme lys arbejde i dem. Det er ikke mit lys. Det er deres eget, der vågner igen.

 

 

Kilder

  • World Health Organization, Depression and Other Common Mental Disorders: Global Health Estimates (2025)
  • Center for Reiki Research, Effects of Reiki on Stress and Burnout
  • Alternate Therapies in Health and Medicine, vol. 21, issue 4, Reiki Treatment for Psychological Distress
  • Motz, J. & Oz, M. (Columbia University), Postoperative Depression in Heart Transplant Patients
Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.

Reiki Healing Behandlinger

Reiki Healing Behandlinger

Reiki Healing er en blid, men dyb form for energiarbejde, der hjælper...